News

Danske Baby In Vain udgiver debutalbum 25. august

babyinvain_morenothi_20170612181543_777_1500

Baby In Vain udgiver deres længeventede debutalbum, More Nothing, der udkommer 25. august via Partisan Records. Den danske trio leverer et af årets mest interessante albums, der emmer af fandenivoldskhed badet i rå og trodsig energi.

Albummet er opfølgeren til bandets populære EP For The Kids fra 2016, og er lyden af et modnet Baby In Vain, der til stadighed kombinerer deres knivskarpe riffs, sardoniske lyrik og unikke uf

orudsigelighed på smukkeste vis. Hele albummet er optaget på bare 11 dage i Eve Studios med producenten Rob Ellis (PJ Harvey, Scott Walker, Bat For Lashes), og er i sandhed en spændende og spontan rejse, der trækker fine tråde mellem bandets skæve nøjagtighed og ungdommelige fandenivoldskhed.

Med karakteristiske Andrea Thuesen Johansen og Lola Hammerich i front, og med Benedicte Pierleonis magtfulde trommespil som grundlag, er Baby In Vain til stadighed garant for det gennemførte håndværk, der tidligere har ledt dem til at dele scener med navne som The Jesus og Mary Chain og The Kills.

Login